Herved indkaldes til klubbens ordinære generalforsamling, der afholdes
Søndag, den 25. februar 2024, kl. 14:00 i klubhuset
Foreløbig dagsorden jf. vedtægterne:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse
- Behandling af eventuelt indkomne forslag
- Godkendelse af budget for det indeværende år
- Fastsættelse af kontingent hhv. indskud
- Valg til bestyrelsen
- Valg af bestyrelsens suppleanter
- Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter
- Eventuelt
- Indlæg v/bestyrelsen: NT i 2024
- Orientering om Brugerrådet for Nivå Havn v/ NT’s repræsentant Poul Henning Olsen
- Ordet er frit
Ad. 7. Valg til bestyrelsen
Følgende er på valg:
Børge Frost Iwersen Modtager ikke genvalg
Thomas Kjærulff Modtager genvalg
Ad. 8. Valg af bestyrelsens suppleanter
Følgende er på valg:
Søren Roswall Modtager ikke genvalg
Der er pt. kun en suppleant, da Thomas Kjærulff indgik i bestyrelsen ved Ulf Auvnsøs udtræden.
Der skal således opstilles og vælges yderligere min. et medlem til bestyrelsen og min. to medlemmer som suppleanter, for at alle poster kan blive besat.
Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at overveje et kandidatur eller evt. opfordre et andet medlem til at gøre det. At være med i ”besætningen” er et givtigt arbejde og en vigtig funktion for at holde NT på rette kurs. Som noget nyt vil bestyrelsen inddrage suppleanterne i arbejdet, så de er klædt på til at indgå i bestyrelsen ved et medlems udtræden i utide.
Bemærk at forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, altså den 11. februar 2024. Forslag sendes til bestyrelsen, e-mail: bestyrelsen@nivaa-tursejlere.dk
Den endelige dagsorden udsendes senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse tillige med regnskab og indkomne forslag.
Stemmeret har hvert myndigt medlem med 1 stemme, hvis han/hun har været medlem af klubben de sidste 3 måneder før generalforsamlingen.
Der kan stemmes med fuldmagt. Intet medlem kan afgive mere end 4 stemmer, dvs. indehave mere end 3 fuldmagter. Fuldmagtsblanket er vedhæftet som fil - kan også hentes her. Afleveres i underskrevet stand til bestyrelsen inden generalforsamlingens afholdelse.
PS!
Klubben vil efter generalforsamlingen være vært ved en beskeden anretning. Af hensyn til indkøb og lokaledisponering bedes du tilmelde dig her eller via kalenderen/din Profil på hjemmesiden.
Tilmeldingsfristen er den 20. februar 2024.
Sejlerhilsen
Bestyrelsen