Nytårshilsen fra Aktivitetsudvalget

Her en varm nytårshilsen fra NT’s aktivitetsudvalg og samtidig en erindring om klubbens nytårs-kur i klubhuset fredag den 12.januar 2024. Husk af hensyn til indkøb er tilmeldingsfristen den 8. januar. Tilmeld dig her


I 2023 har vi eksperimenteret lidt med vores mindre arrangementer.  Vi har afholdt vores Aktiv Onsdag med faste intervaller første og tredje onsdag hver måned. Det har givet plads for nørder med lyst til at udveksle erfaringer og ideer, og vi er blevet bekræftet i, at vores medlemmer er en guldgrube af erfaringer. Vi har vist, at vi kan lære meget af hinanden. Aktiv Onsdag har vist vejen. Men på et punkt har vi ikke haft succes. Deltagertallet har gennemsnitligt været lavt. Vi vil derfor kigge lidt nærmere på, om temaerne er de rigtige etc.

 

Vi vil fortsat afholde små temamøder, men vi vil ikke binde dem til bestemte ugedage. Aktiv Onsdag er således sat på stand by. I 2024 annoncerer vi temamøderne løbende og uden binding til bestemte ugedage.  Vi modtager stadig meget gerne forslag til temaer til vores “Aftener for de aktive”. Skriv en e-mail her


Det næste klubarrangement i det nye år afholdes torsdag, den 1. februar kl. 18:30 i klubhuset. Aftenen handler om tang! Det kan du læse mere om her

 

Mange sejlerhilsener 

Aktivitetsudvalget