Formanden orienterer om Brugerrådet m.m.

Formanden har ordet  

 

 De nylig meddelte takstforhøjelser for Nivå Havn har givet en del ringe i vandet.

Medlemmerne af Brugerrådet for Nivå Havn har meddelt Fredensborg Fritids- og Idrætsudvalg, at alle rådets medlemmer trækker sig som en konsekvens af den totalt manglende lydhørhed fra udvalgets side i forhold til de budgetforhandlinger, der har resulteret i takstforhøjelserne.

Det betyder, at vi har lige nu ikke har noget samarbejdsorgan med kommunen.

Formændene for de 4 klubber, der har bådejere som medlemmer (Nivå Fritidsfiskerforening, Sejlcenter Nivå, Nivå Bådelaug og Nivå Tursejlere), har derfor i dag foreslået kommunen, at de forestår en forhandling om at oprette et nyt samarbejdsorgan og at indgå i en forhandling omkring vilkår herfor.

I har sikkert også bemærket, at der foregår en indsamling af mailadresser for bådejere, idet der er opsat sedler på bådene. Det er uafhængigt af det, der beskrives i ovenstående og vil ikke blive inddraget i forhandlinger med kommunen.


Sejlerhilsen

Børge