Turen i år går til Helsingborg (som angivet i vores kalender). Havnefogeden er adviseret, så vi alle kan komme til at ligge ved grill-pladsen på vestsiden af havnen (omkring bro C - se nedenfor)).
(Miss Frost og Spar Es anløber om fredagen, ellers starter programmet lørdag den 16. september)
LØRDAG:
Vi holder skippermøde kl. 11 ved grillpladsen, hvor der serveres en lille skarp. Vi skal besøge Tropikariet, der ligger ca. 2 ½ km fra havnen. Vi aftaler, hvem der vil gå og om nogle vil med bus OG om tidspunkt for besøget. De lukker kl. 17. Der er en egenbetaling på 75 danske kr. pr. medlem for entreèn (evt. gæster betaler normal entre 220 Sv.kr.)
Velkommen til Tropikariet
Dette er stedet at besøge, hvis du gerne vil gå rundt i en måneskinnet regnskov, dykke ned til et koralrev uden for Maldiverne eller besøge en gruppe lemurer i Madagaskar!
Kl. 18 vil grillen være tændt, og vi får en hyggelig aften med medbragt mad/drikke.
Frugt til dessert – fra aktivitetsudvalget!
SØNDAG:
Skippermøde kl. 10 – derefter ”fri leg” evt med fælles gåtur i byen.
Fælles frokost kl. 13 på grillpladsen.
Af hensyn til pladsreservering til vores både, er det nødvendigt med tilmelding HER. Kun en tilmelding pr. båd. I kommentér-feltet noteres bådnavn + antal personer + ankomstdag (fredag eller lørdag). Tilmelding senest den 13. september.
Husk at det stadig er muligt at se ”tunen springe” i Øresund, måske er nogle af os heldige, så kan vi jo advisere hinanden.
På glædelig sejler – gensyn
Aktivitetsudvalget