Danmarks sødeste kapsejlads
Vedbæk Sejlklub er vært for Spangsberg Flødebolle Cup, som afholdes søndag den 1. oktober.
Som noget nyt kan man i år stille op til både DH-kapsejlads, men også i crusing/turklassen, og dermed tage familie og venner med på en fin sejlads ca. 30 sømil på Øresund. Og bagefter til fælles hygge ved præmieoverrækkelsen ved 17-tiden, hvor der også vil være forfriskninger og grill.
Vinderen af kapsejladsen får flødeboller til et års forbrug - 365 stykker, dog på èn gang - og der bortloddes også andre rare præmier blandt alle deltagerne.
Hvis du tilmelder din båd allerede nu, får du stor "early bird" rabat på tilmeldingsgebyret. Du kan tilmelde dig her:
Læs mere på Vedbæk Sejlklubs hjemmeside, her: