FÆLLESTUR TIL RÅÅ I EGNE BÅDE / 17. - 18. JUNI 2023
Sommerens fællestur går til Råå, og løber af stablen i weekenden 17. - 18. juni. Nogle vil tage af sted allerede om fredagen, men vi regner med alle er ankommet lørdag omkring frokosttid.
Vi låner RHSS’s dejlige klubhus, som bliver rammen om vores fælles måltider og hygge. Der er fuldt udstyret køkken + grill. Alle medbringer selv det, de vil spise og drikke i løbet af weekenden.
Vi kan ikke reservere pladser i havnen men læg jer, om muligt, ved Brygga F i lystbådehavnen, som er nærmest klubhuset - se havneplanen .
I Råå kan vi hygge, bade gå ture, se byen, lave mad, handle i Hjertmans, se museet i havnen (fiskere og søfart + særudstilling om Sjöräddningssällskapet - lukket lørdag) - og hvad vi ellers finder på.
Aktivitetsudvalget medbringer grillkul og en dram...
Tilmelding: Ikke strengt nødvendigt, men det er meget rart at vide, hvor mange både og personer der kommer, så tilmeld dig gerne HER. Kun en tilmelding pr. båd. I kommentér-feltet noteres bådnavn + antal personer. Tilmelding gerne senest den 15. juni
Håber vi ses……
Sejlerhilsner fra Aktivitetsudvalget
Kontaktpersoner: Ulla K send e-mail
Poul Erik send e-mail