En hilsen fra Frivilligcenteret i Fredensborg kommune

 


Som det er medlemmerne bekendte, deltog NT i årets HAVNEDAG på Nivå Havn, hvor vi havde omdannet klubhusets terrasse til et festligt loungeområde med overdækning, en scene hvor et live-band spillede hele dagen, servering af grillpølser og en velassorteret bar, hvor vores chefbartender rystede lækre cocktails hele dagen. 


Alt dette kunne lade sig gøre, fordi en række sponsorer havde ydet et stort bidrag og fordi frivillige klubmedlemmer knoklede dagen lang for at få det hele til at spille. Og så ikke mindst fordi vores medlem, Dan Rasmussen, havde fået ideen og lagde et kæmpe arbejde i at arrangere og organisere det hele.

 

Resultatet blev, at NT kunne overrække en donation på 10.000 kr. til Frivilligcenteret i Fredensborg Kommune - øremærket til hjælp til de ukrainske flygtninge i kommunen. 

 

Vi har modtaget et brev fra Frivilligcenteret med en hilsen og en orientering om, hvad pengene er brugt til. Brevet kan ses her:
 

 

Kære Dan og Nivå Tursejlere,

 

Vi vil gerne sende jer et ønske om et dejligt efterår og julemåned, og samtidig igen sende en stor TAK for de 10.000,- til de ukrainske flygtninge.

 

Vi har brugt alle pengene nu :-) Og vi har fået rigtig mange gode ting ud af dem, synes vi selv.


Pengene er gået til:

  • 5 mikrobølgeovne

  • elkedler

  • Sandkasse med sand, et samle-selv-projekt, som ukrainerne fik nogle hyggelige timer til at gå med sammen :-)

  • Badebassin til de mindre, som de havde kæmpe stor glæde af helt ind i august måned, som jo var meget varm i år

  • Og endelig, så går de sidste 1000,- kr. til togtransport til en Jule Tivolitur ind og se den flotte juleudstilling

 Så af hjertet TAK for jeres gavmilde gave, som har medvirket til nogle skønne oplevelser og nyttige ting for ukrainerne.

 

Rigtig god jul til jer og jeres!

 

Peter og Helle

 

Helle Søgaard


Teglgårdsvej 423A
3050 Humlebæk